.

Skud mod husfacade – politiet søger vidner

Rettelse: Hvidovre Avis’ fotograf var tidligt på stedet efter politiets første udmelding. Det tidligere tilknyttede foto viste dog ikke den korrekte facade.

NYHEDER: Københavns Vestegns Politi rykkede tirsdag morgen ud til et mistænkeligt forhold på Gammel Køge Landevej ved Cath. Boothsvej.

Ifølge politiet er der blevet affyret flere skud mod en husfacade. Den indledende efterforskning viser, at der er tale om gentagne skud, men der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Sagen efterforskes fortsat intensivt, og politiet opfordrer vidner til at henvende sig, hvis de har set eller hørt noget i området.

Kort efter kl. 08.45 blev der igen åbnet helt for trafikken på stedet, men politiet arbejder fortsat i området.

Rettelse: Artiklen er opdateret, da det oprindelige foto ikke viser den korrekte facade. Hvidovre Avis’ fotograf var på stedet efter politiets tidlige udmelding, men skyderiet fandt sted ved Botan’s Pizzeria, Gammel Køge Landevej 286.

Del med:
© 2026 LokaMedia