NYHEDER: Hvidovre Kommune har ændret praksis for retten til at kunne blive boende i ægtefælle bolig på plejehjemmet, når den ene ægtefælle dør.
Pjecen ”Vejledning om ægteparboliger på plejehjem” beskriver de nye retningslinjer kommunen har indført fra første juni i år.
Samtidig har man ændret visitationspraksis, så der ikke længere kan anvises to individuelle boliger til ægtepar på samme plejehjem.
Der er i begge tilfælde tale om at den en ægtefælle er “rask”/medfølgende ægtefælle. Der er naturligvis tale om ægtepar der ønsker at blive sammen de sidste år af deres fælles liv, som kan strække sig over både 30-40-50- og i sjældne tilfælde 70 år.
Nye retningslinjer ændrer praksis
Med kun ni ægteparboliger i alt på kommunens plejehjem betyder det efter Seniorrådets mening at man forhindrer ægtepar i at tilbringe deres sidste år sammen.
– Seniorrådet tvivler på om nogen fremover tør binde an med at flytte i ægteparbolig, hvis det betyder at den efterlevende skal flytte derfra igen, siger Anette Kou og Ella Kirk fra Seniorrådet
Seniorrådet synes ikke at den nye praksis lever op til ældrelovens principper om selvbestemmelse, tryghed, værdighed og nærhed.
– For os at se forsøger kommunen at omgå lejeloven ved at aftvinge ægtefællerne en underskrift på at de er indforstået med at fraflytte deres bolig ved den en ægtefælles død.
– Seniorrådet har indgivet høringssvar, hvor vi tog afstand til den nu ændrede praksis for ægteparboliger.
Hvis man bliver tilbudt en ægtefælle bolig, vil praksis fremover være, at når den ene ægtefælle falder bort, vil den efterladte blive opsagt fra aktuelle ægtefællebolig, og tilbudt anden passende bolig.
– Efter vores opfattelse glemmer kommunen og politikerne, at vi taler om ældre svagelige mennsker, der som beskrevet har opbygget et netværk og fællesskab, der hvor de bor, lyder det fra Seniorrådet.
– I den tid den medfølgende ægtefælle har boet på plejehjemmet, har de indgået i det store sociale fællesskab med andre beboere, pårørende og plejepersonale.
– Ved syg ægtefælles død, bliver den medfølgende ægtefælle med et uønsket og skal fraflytte deres hjem. Visitationen vil anvise dem en bolig De finder passende.
– Det kan være hvor som helst i kommunen, også selv om vedkommende måske ingen tilknytning har til lokalområdet. Det betyder at en ældre medborger uagtet den hjælp kommunen tilbyder, skal have kræfter og ressourcer til midt i en sorg-proces, at flytte til ny bolig. Desuden skal vedkommende danne nye netværk med risiko for den ensomhed der følger med.
– Man kan godt nok afslå det første tilbud, hvis det er givet inden for den første måned efter ægtefælles død. Herefter fanger bordet.
– I den tid den medfølgende ægtefælle har boet på plejehjemmet, har de indgået i det rige sociale liv, der er, og har opbygget sociale netværk til både beboere, pårørende og plejepersonale. Man har fået alle måltider serveret. Tøjet er blevet vasket og rengøringen klaret, o.s.v. Pludselig skal de væk fra de trygge rammer og ud og klare hverdagen mest muligt på egen hånd. Selv om de har et plejebehov, udløser det nødvendigvis ikke retten til en plejebolig.
– Man skal leve op til de almindelige visitationskriterier. Det vil sige at plejebehovet skal være større end hvad hjemmeplejen kan klare.
– Alt dette vil øge risikoen for ensomhed, mistrivsel og forringet livskvalitet.
– Hvis det er den syge med plejebehov som bliver efterladt, ved vi, at faste trygge rammer og rutiner er af stor betydning. Visitationen vil godt nok – hvis muligt, tilstræbe at flytningen bliver på samme plejehjem, Men flytningen kan godt ske til en anden afdeling med nogle helt andre mennesker.
– Dette vil selvsagt medføre stor utryghed og uro.
– I Seniorrådet mener vi som sagt ikke de nye tiltag efterlever den nye ældrelovs grundlæggende principper om værdighed, selvbestemmelse, tryghed og nærhed, siger Anette Kou, og Ella Kirk.
Bekymring for ensomhed og tvungen fraflytning
Forslaget for den ændrede praksis begrundes i de lange ventelister til plejehjemspladser og med, at nogle efterladte uden plejebehov bliver boende i flere år og dermed hindrer andre trængende i at blive tildelt en bolig.
Indtil nu har man efterlevet lejeloven som har beskyttet den efterlevende ægtefælle fra at kunne flyttes ud af sin bolig.
– Så vidt vi i Seniorrådet har kunnet se er, Hvidovre Kommune den eneste kommune i landet der har gennemført denne ændrede praksis.
At kommunen står og mangler boliger kan ikke komme bag på nogen. Tilbage i 2023 deltog Seniorrådet i en arbejdsgruppe med politikere, som skulle finde muligheder for at skaffe 60 nye plejeboliger som fremskrivningerne tilskrev ville mangle i 2029.
– Nærmest over en nat ændrede de demografiske forudsætninger sig, og vupti, var der pludselig ikke akut mangel på plejehjemspladser, siger Ella Kirk.
– Efter vores opfattelse mangler der en langsigtet løsning på det stigende behov for både ægtefælleboliger, plejehjemspladser og seniorvenlige boliger
– I Seniorrådet har vi svært ved at se det skal være den efterladte ægtefælle, der på et for Seniorrådet at se, tvivlsomt retsgrundlag, skal bøde for kommunalbestyrelsens forsømmelser.
Efter den ændrede praksis, er det svært at forestille sig, hvem der fremover vil turde flytte med sin ægtefælle ind i en ægtefællebolig.
Seniorrådet opfordrer på det kraftigste til, at der i tilknytning til plejehjemmene bygges seniorvenlige/handicapvenlige boliger.
– På den måde kan den medfølgende ægtefælle flytte ind her, og bevare den nære tilknytning til sin syge ægtefælle og ingen af dem vil blive yderligere belastet af en flytning når den ene afgår ved døden, lyder det fra Seniorrådet.
Redaktionen har forespurgt Kommunen om den nye praksis og dens indvirkning på borgerne, men har endnu ikke modtaget svar fra forvaltningen inden deadline.
red
