NYHEDER: Fra 1. juni 2026 er nye regler trådt i kraft for de ni eftertragtede parboliger på Hvidovres plejehjem, Krogstenshave og Søvangsgården. Ændringerne skal sikre, at plejeboligerne kommer borgere med det største behov til gavn, og at ventetiden for nye par forkortes.
Hvorfor nu?
Hidtil har reglerne tilladt, at den raske ægtefælle kunne blive boende i parboligen, selvom den plejekrævende ægtefælle gik bort. Dette har medført, at flere af parboligerne i dag er beboet af enkeltpersoner, der ikke længere har behov for en plejebolig. Som følge heraf har ventelisterne til parboligerne været lange – i nogle tilfælde op mod to år.
Ældreudvalgsformand Ivan Fogtmann understreger, at kommunen har et ansvar for at hjælpe de borgere, der har størst behov:
– Vi ønsker fortsat at kunne tilbyde Hvidovre-borgere, hvor den ene ægtefælle har behov for pleje, muligheden for at fortsætte livet sammen i en parbolig. Men i dag er der flere par, der venter på den mulighed. Derfor ændrer vi reglerne, så parboligerne også fremover kommer de borgere med størst behov til gavn.
Retfærdighed og tryghed
Centerchef Tine Larting forklarer, at beslutningen er baseret på aktuelle ventelister og et ønske om at sikre en retfærdig fordeling af kommunens begrænsede ressourcer:
– Vi har taget udgangspunkt i de aktuelle ventelister for at sikre, at de borgere, der har behov for en plejebolig, kan få tilbudt en. Der er for eksempel et par, der har stået på venteliste til en ægteparbolig i næsten to år, og som nu har udsigt til at kunne flytte ind sammen.
Hun understreger, at den nye praksis udelukkende gælder for nye par, der flytter ind fra 1. juni 2026. De ægtepar, der allerede bor i parboligerne, berøres ikke af ændringerne.
Ifølge Tine Larting hænger den nye praksis godt sammen med ældrelovens principper om selvbestemmelse, tryghed, værdighed og nærhed:
– Den nye praksis betyder, at flere ægtepar i fremtiden vil få mulighed for at flytte sammen i en ægteparbolig, som sikrer tryghed, værdighed og nærhed. Det vurderer vi hænger godt sammen med ældrelovens principper – også om at ægtepar har mulighed for selvbestemmelse i forhold til at fortsætte med at bo under samme tag, når den ene får behov for pleje.
Hvad sker der hvis ægtefælle går bort?
Hvis den plejekrævende ægtefælle går bort, bliver den efterladte ægtefælle indkaldt til en samtale med en kommunal visitator. Her vurderes det, om den efterladte ægtefælle selv har behov for en plejebolig. Hvis ikke, skal der findes en anden bolig.
Tine Larting forklarer:
– Det vil være op til en konkret og individuel vurdering, om den efterlevende ægtefælle opfylder kravene til en plejebolig eller fx en ældre- og handicapbolig.
Hun erkender, at en flytning midt i en sorgproces kan være belastende, men understreger, at kommunen foretager individuelle vurderinger i hver enkelt sag:
– De efterlevende ægtefæller vil have vidt forskellige situationer, netværk osv., og derfor er det, vi foretager en individuel vurdering i situationen. Vi vil være opmærksomme på det i dialogen med borgeren i forhold til en flytning efter ægtefællens død.
Kommunen tilbyder blandt andet sorgsamtaler i Sundhedscentret og støtte fra en pårørendekoordinator til borgere, der står i en svær situation.
Hvis den efterlevende ægtefælle afslår det første boligtilbud, vil kommunen fortsat hjælpe med at finde en egnet bolig. Der er ingen fast tidsfrist for, hvornår der vil være en ledig bolig, der passer til borgeren.
– Det er kommunen, der hjælper med at tilbyde en egnet bolig, også selv om en borger afslår det første tilbud. Der er ikke som sådan en tidsfrist, siger Tine Larting.
Flere plejeboliger på vej
Centerchefen oplyser, at kommunen arbejder på at udvide kapaciteten af plejeboliger i Hvidovre. Partierne bag budgetaftalen for 2026 har sat et mål om at etablere 75 nye plejehjemspladser frem mod 2035.
– Vi kommer til at lægge en plan om fx en udvidelse af et eller flere plejehjem, fx Strandmarkshave, et øget samarbejde med det selvejende plejehjem Søvangsgården, og byggeri af et nyt plejehjem. Vi er også åbne for at indarbejde plejehjemspladser i forbindelse med kommende byudvikling forskellige steder i byen.
– Seniorrådet har været hørt forud for den politiske beslutning, i overensstemmelse med reglerne. Høringssvaret fremgår af sagen på Ældreudvalgets møde den 1. juni. Når vi ikke har hørt de borgere, der i dag bor i ægteparboliger, så er det, fordi de borgere ikke vil blive berørt af den nye praksis. Skulle de borgere ønske at få hjælp til en anden bolig, så er visitationen klar med råd og vejledning, slutter Tine Larting.
red
