.

”Petter” runder de 100 år

Irene Pedersen fylder 100 år
100 års fødselaren Irene Pedersen

NAVNE: I morgen, torsdag den 17. september runder en afholdt Hvidovreborger, Irene Pedersen, Grenhusene 32, de 100 år.

Irene Pedersen huskes bl.a. fra sit virke som medarbejder hos frugt- og grønthandleren i Sognegårds Alle i slutningen af 60’erne, hvor hun arbejdede indtil forretningen lukkede, og var kendt af mange under navnet ”Petter”. Senere fik hun job i en grøntforretning i Valby, men hun endte sit arbejdsliv med at blive dagplejemor for et af sine mange børnebørn.

Hun har haft sit hjem i Grenhusene i godt og vel 62 år, men er født i 1926 i Stubbekøbing, som hun stadig elsker højt. I 1945 flyttede hun dog til København, hvor hun mødte Carl. De flyttede lidt rundt i København og Valby – og boede, pga. ægtefællens arbejde, også et par år i Århus, men i 1963 vendte de tilbage og bosatte sig i Grenhusene. Carl Pedersen døde i 2000.

I løbet af de første 15 af deres ægteskab fik de fem børn: Bente, Lise, Per, Margit og Heidi og fødselaren kan desuden glæde sig over fem svigerbørn, 11 børnebørn og 19 oldebørn.
Irene Pedersen gik i mange år til bankospil i Medborgerhuset, og fik der en stor flok veninder, som hun hyggede sig meget med, både der og privat.

red

Del med: