.

Lokal ildsjæl fortæller

Foredrag af Thomas Thomsen på Risbjerggaard
Thomas Thomsen

ARRANGEMENT: Hemingway Club Hvidovre byder på et spændende foredrag på mandag den 9. november kl. 9.30 i Kulturhus Risbjerggaard, hvor et medlem – Thomas Thomsen – vil fortælle om sit begivenhedsrige liv.

Thomas, der er født tæt på Vesterhavet, kom til København i 1955 og blev udlært i 1958. Efter at have bestyret en forretning i Glostrup, hvor han havde en chef der gav ham frie til hænder til at gå ud og montere gardiner hos kunder, begyndte Thomas at tænke på at blive selvstændig, og han startede i 1964 på Vigerslevvej og kom senere til Hvidovre.

Kunder i Saudi Arabien

Det var en hel speciel ting der gjorde forretningen kendt efter oliekrisen i 1973. Åhavens Messe fik nemlig kunder i Saudi Arabien og satte gardiner op i en bygning enkedronning Faisal ejede. Ti å r med masser af opgaver i arabiske lande.

Sport – og Ældre Sagen

I foredraget kommer Thomas nok også ind på alt det frivillige arbejde han har lavet indenfor idrætten, med deltagelse ved OL og VM indenfor bl.a. atletik. I 1999 arrangerede han det første maratonløb på den kinesiske mur – det var kun for danskere og med 308 deltagere, hvoraf flere fra Hvidovre var med. Senere blev det internationalt med op til 2.300 deltagere.

Det frivillige arbejde har heller ikke sluppet Thomas på hans ældre dage, for han var også meget aktiv formand for Ældre Sagen i Hvidovre i otte år.

Del med: