.

Livsfarlig trafik- og P-kaos i T-krydset

Fægtesalsvej og Filmbyen i Avedørelejren, skriver BENT AARREBO PEDERSEN:

LÆSERDEBAT: Når den stærkt trafikerede Avedøre Tværvej på mandag den 29.9. lukkes helt mellem Fægtesalsvej og Byvej, bliver der livsfarlig TRAFIK-og P-KAOS især i T-krydset Fægtesalsvej og Filmbyen.

Det har været slemt og farligt nok de seneste uger med kun gennemkørsel for busser på og omkørsel fra Avedøre Tværvej for andre biler – via Gl. Byvej/ Filmbyen og Fægtesalsvej/Filmbyen ud til Byvej.

Der er jo parkering i den ene side af Fægtesalsvej mellem Avedøre Tværvej og Vestre Kvartergade og i P-båse på resten af Fægtesalsvej.

Mellem Vestre Kvartergade og Filmbyen parkeres der nu også – ulovligt? -ud for P-båsene – ofte er det store varevogne – langs med Belægningen – altså parkering i begge retninger på dette stykke af Fægtesalsvej.

Fægtesalsvej fungerer i praksis som en-sporet vej i begge retninger med mulighed for at passere hinanden ud for Vestre Messegade og ud for Vestre Kvartergade . Det gik normalt tåleligt efter, at der langt om længe blev markeret med gult om 10 meter grænsen ved de 2 T-kryds på Fægtesalsvej.

Men vi har et stort problem. De parkeringsfrie 62 boligområde ud til Grønningen for enden af Filmbyen har jo på samlebånd fravalgt at betale for parkering i de 36 båse på ZENTROPAS grund, når de nu kunne holde gratis – lovligt og ulovligt – lige ved siden af på Filmbyen, i P-båsene ud for Belægningen og på de tæt på øvrige pladser i lejren.

Med massiv ulovlig parkering inden for 10 meter i T`et mellem Fægtesalsvej og Filmbyen og på Fægtesalsvej og derved en livsfarlig en-sporet Fægtesalsvej i begge retninger, så har vi oplevet og selv været tæt på sammenstød i T`et.

Det har været slemt nok med den første lukning af Avedøre Tværvej, i perioder temmelig intensiv trafik.

Med den nye totallukning og dermed en fordobling af trafikken gennem Fægtesalsvej og Filmbyen,  fra og til Stationsbyen og Avedørelejren, så bliver det for alvor livsfarlig.

Der bør omgående skrides ind overfor især den ulovlige parkering i T-krydset men også gøre det ulovligt at parkere ud for Belægningen hen til Vestre Kvartergade.

Og det bør ske senest tirsdag formiddag. Der er ikke brug for ulykker. Det er jo også valgår.

Parkeringsvagten bør både daglig og om aftenen skride uventet ind med P-bøder i de 6 måneder, trafikomlægningen vil vare. Og gerne også fremover. Kan jeg forvente hurtig melding om, hvad I gør??!!

Sendt til borgmestre, relevant udvalg , Hvidovre Avis

Fortsat ellers god weekend

Bent Aarrebo Pedersen

Del med:
© 2026 LokaMedia