SUNDHED: I Hvidovre har 31% af personer med type 2-diabetes et forhøjet langtidsblodsukker, viser nye tal fra Diabetesforeningen. Det placerer kommunen på en syvendeplads i Hovedstadsområdet, hvor gennemsnittet ligger på 31%. Tallet er bekymrende, for et forhøjet langtidsblodsukker – også kaldet HbA1c – kan øge risikoen for alvorlige følgesygdomme som nerve-, øjen-, nyre- og hjerte-kar-sygdomme.
Mænd halter bagud
I Hovedstadsområdet har 34% af mændene med type 2-diabetes et langtidsblodsukker over det anbefalede niveau, mens tallet for kvinder er 28%. I Hvidovre ligger andelen på 31%, hvilket er tæt på regionsgennemsnittet. Speciallæge i almen medicin, Ulrik Bodholdt, understreger, at det er vigtigt, at patienter kender deres tal og taler med lægen om, hvorvidt behandlingen virker godt nok.
– Et forhøjet langtidsblodsukker er ikke bare et tal. Det viser, hvor godt sygdommen er kontrolleret, og om behandlingen virker. Derfor er det afgørende, at HbA1c bliver fulgt løbende, så patient og læge sammen kan vurdere, om behandlingen er god nok, siger Ulrik Bodholdt.
Hvidovre i regionalt perspektiv
Hvidovre ligger midt i feltet blandt kommunerne i Hovedstadsområdet. Kommunerne Ishøj (40%), Brøndby (37%) og Albertslund (35%) har de højeste andele af personer med type 2-diabetes, der ligger over behandlingsmålet. Omvendt har Lyngby-Taarbæk (24%) og Gentofte (23%) de laveste andele.
Symptomer og forebyggelse
Et forhøjet langtidsblodsukker kan være svært at mærke i hverdagen. Derfor opfordrer eksperterne til, at personer med type 2-diabetes får målt deres langtidsblodsukker løbende og kender det behandlingsmål, de har aftalt med lægen. Symptomer som træthed, tørst eller øget tissetrang kan være tegn på, at blodsukkeret ligger for højt, og at behandlingen bør vurderes igen.
Langtidsblodsukkeret er én af de vigtigste faktorer for at forebygge følgesygdomme ved type 2-diabetes. Hvis niveauet er for højt over længere tid, kan det have alvorlige konsekvenser for helbredet. Ulrik Bodholdt pointerer, at et konkret tal som HbA1c kan gøre samtalen mellem patient og læge mere præcis:
– Når patienten kender sit mål og sit aktuelle langtidsblodsukker, bliver det lettere at tale konkret om den behandling, patienten har behov for. Det kan motivere og styrke samarbejdet mellem patient og læge.
red
