.
ANNONCE

ER DET SÅ NU VI GIVER BØRNENE EN BEDRE SKOLESTART?

En tryg og sammenhængende overgang fra børnehave til skole, skriver ANDERS LILTORP
Anders Liltorp på toppen af Rådhuset
Anders Liltorp.

LÆSERDEBAT: Børn skal ikke starte skoleliv med unødige skift, uro og nye voksne, når vi kan gøre det bedre.

Derfor foreslog Social­demokratiet i Hvidovre allerede sidste år, at Hvidovre skulle afskaffe 1. maj-starten og i stedet lade børnene blive i deres kendte børnehavemiljø frem til skolestart i august. Ikke fordi vi er imod SFO. Tværtimod. Men fordi overgangen fra børnehave til skole skal være tryg, gennemtænkt og bygget om børnenes behov.

Mange børn oplever i dag mange skift på få år: vuggestue, børnehave, førskole, børnehaveklasse og videre i skolen. Hver gang skal der skabes nye relationer, nye rutiner og ny tryghed. For nogle børn går det fint. For andre er det netop her, uroen begynder. Derfor skal vi turde spørge, om vi har indrettet systemet rigtigt. Børnehaver og skoler knokler og får det naturligvis til at fungere, men er det et rimeligt rammevilkår, når en af vores skoler fx ikke har plads til maj-børnene, så hele skolen må rykke lokaler og 9. klasserne står som nomader fra maj til deres skoleafslutning? Det mener vi ikke og slet ikke når vi ovenikøbet har pladsen i vores daginstitutioner. Problemerne blev også tydeliggjort til et temamøde om tidlig skolestart. Den tidlige skolestart blev målrettet en bedre overgang, så flere børn skulle trives bedre, men det er aldrig lykkedes. I bedste fald er det samme trivsel og samme overgang. Til gengæld er der børn, der mistrives i den tidlige skolestart. Så hvorfor holde fast i det? Vi kan ikke se gennem fingre med det, selvom det ”kun er få”.

I den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL er der afsat 300 mio. kr. på landsplan til at forlænge minimumsnormeringerne frem til skolestart, hvis børn starter tidligere i SFO. Det betyder flere voksne omkring børnene i forårs-SFO’en og et krav om, at børnene ikke må stå dårligere normeringsmæssigt, fordi de flyttes fra børnehave til SFO før august.

For Hvidovre svarer det til lidt under 3 mio. kr. årligt. Det endelige beløb afhænger naturligvis af den konkrete udmøntning, men retningen er klar: Der kommer nu statslig finansiering til netop det område, hvor vi lokalt har peget på, at der er behov for en bedre løsning.

Sidste år blev vores forslag sendt videre til budgetforhandlingerne. Administrationen fik også belyst modellerne, og en model med skolestart og SFO pr. 1. august blev opgjort til ca. 11,4 mio. kr. årligt. Det er mange penge. Men med de nye midler fra økonomiaftalen er finansieringsopgaven blevet mindre. Og vigtigere endnu: Det politiske argument for at udskyde handling er blevet svagere.

Vi skal selvfølgelig ikke bare lukke øjnene og trykke på en knap. En bedre skolestart kræver ordentlig planlægning. Der skal være et stærkt samarbejde mellem dagtilbud, SFO og skole. Børnene skal fortsat lære deres kommende skole og voksne at kende på en tryg måde. Forældre skal have klar besked i god tid. Og medarbejderne skal have rammerne til at gøre arbejdet ordentligt.

Men vi kan ikke være bekendt, hvis det sander til i endnu en undersøgelse.

Socialdemokratiet ønsker, at Hvidovre nu sætter en konkret politisk retning: Vi skal arbejde for, at børnene får lov til mere ro, bedre tid til fri leg i børnehaven frem til august, og at overgangen til skole og SFO bliver bygget op med færre skift, bedre sammenhæng og flere kendte voksne omkring børnene.

Det bør indgå som en central prioritet i de kommende budgetforhandlinger.

For det her handler ikke kun om økonomi. Det handler om, hvilken start på skolelivet vi vil give Hvidovres børn.

Af Anders Liltorp,
gruppeformand,
Socialdemokratiet i Hvidovre

Del med:
© 2026 LokaMedia