.
ANNONCE

AKTIV SOMMER: Prøv kræfter med triathlon

Triatlon - børn løfter cykler
Svømning, cykling og løb er på programmet, når Hvidovre Triathlon Club inviterer unge til gratis introduktion til triatlon ved Hvidovre Havn.

AKTIV SOMMER: Er du 12 år eller ældre, og har lyst til et ægte “kinderæg” af en sport med både svømning, cykling og løb? Så inviterer Hvidovre Triathlon Club til tre aktive sommerdage ved Hvidovre Havn, hvor du kan finde ud af, om triathlon er noget for dig.

Prøv alle tre discipliner
I løbet af tre træningsdage får deltagerne mulighed for at prøve kræfter med alle triatlonens discipliner.

Svømningen foregår i åbent vand ved Nordmolen og stranden, hvor deltagerne blandt andet skal øve sig i at svømme i havet. På cyklen bliver der arbejdet med fart, balance og teknik, mens løbeturen går gennem Kystagerparken, hvor der også bliver fokus på gode løbetips, balance og hurtige fødder.

Aktiviteten finder sted mandag den 20. juli, onsdag den 22. juli og fredag den 24. juli, alle dage fra kl. 17-19.

Husk cykel og svømmebriller
Deltagerne opfordres til at medbringe egen cykel, cykelhjelm og svømmebriller, men det er også muligt at låne udstyr gennem klubben. Derudover anbefales det at medbringe en drikkedunk og lidt frugt.

Træningen tager udgangspunkt ved Hvidovre Triathlon Club på Hvidovre Havn, Strandhavevej 218.

Arrangementet er gratis og henvender sig til unge fra 12 år og opefter – tilmelding på hvidovre.dk/aktivsommer

red

Del med:
© 2026 LokaMedia