.
ANNONCE

AKTIV SOMMER: Tre dage med volleyball

Hvidovre Volleyball Klub inviterer alle børn mellem 10 og 16 år til Volley Camp i Frihedens Idrætscenter
Aktiv Sommer byder på volleyball og fællesskab for børn og unge i Hvidovre.

AKTIV SOMMER: Volleyball er i centrum, men det vigtigste er, at deltagerne har det sjovt, prøver nye ting og får sved på panden i bevægelse og fællesskab. Volleyball er en tempofyldt sport uden direkte fysisk kontakt, men med masser af spilleglæde og energi.

Spil og bevægelse
I løbet af campen lærer deltagerne regler, tricks og teknikker, og der bliver spillet masser af volleykampe. Programmet byder også på fysisk og motorisk træning samt sjove aktiviteter som springhøjdemåler, UV-volley i mørke, airtrack, flyverslag og boldkanon.

Hvis vejret tillader det, afsluttes dagene med en vandkamp, så det er en god idé at medbringe vandpistol, håndklæde og tørt tøj til hjemturen.

Campen afvikles over tre dage ad gangen:

Uge 31: Mandag den 27. juli, tirsdag den 28. juli og onsdag den 29. juli kl. 12-15.

Uge 32: Mandag den 3. august, tirsdag den 4. august og onsdag den 5. august kl. 12-15.

Der er hold for både 10-13-årige og 13-16-årige i begge uger, og det er muligt at tilmelde sig ét eller begge forløb. Tilmelding på hvidovre.dk/aktivsommer

Alle deltagere får en volleyball med hjem, så de kan fortsætte spillet i sommerferien.

– Husk at medbringe vanddunk, indendørssko og godt humør –  vi glæder os til at ser dig, lyder det fra Hvidovre Volleyball Klub.

red

Del med:
© 2026 LokaMedia