NYHEDER: Beboere i Bredalsparken har, som det nok vil være læserne bekendt, i den senere tid modtaget markant forhøjede efterregninger på varmen. Og da de begyndte at grave i papirerne, fandt de noget overraskende: Deres lejligheder ser ud til at have vokset – i hvert fald på papiret.
Lejligheden blev 1,05 kvm større – uden grund
Cecillie Kramer bor i en stuelejlighed på 43 kvadratmeter. Det står der sort på hvidt i hendes lejekontrakt, og det er den boligstørrelse, der er juridisk bindende, siden hun modtog lejebrevet. Men i årsopgørelsen fra Ista, der varetager varmefordelingen i afdelingen, fremgår hendes lejlighed pludselig som 44,05 kvadratmeter.
Hun er ikke den eneste. En anden beboer har en lejlighed på 83 kvadratmeter ifølge både lejekontrakt og BBR-registret (OIS) – men i varmeopgørelsen står den opført som 85,27 kvadratmeter. En tredje beboers lejlighed på 107 kvadratmeter er i opgørelsen vokset til 111,75 kvadratmeter.
Ifølge loven skal tallene stemme overens
Ifølge reglerne skal de kvadratmeter, der fremgår af lejekontrakten, være godkendt af kommunen via BBR-registret – og det er de samme kvadratmeter, der skal lægges til grund for varmeopgørelsen. Når tallene alligevel afviger, vækker det mistanke om en skæv fordelingsnøgle: Beboere med for høje angivne kvadratmeter betaler dermed en større andel af fælles varme, end de skal – hvilket måske kan forklare nogle af de eksplosive efterregninger.
Cecillie Kramer har flere gange kontaktet både DAB (Danmarks Almindelige Boligselskab) og Ista. Senest en medarbejder fra DAB, som hun forhørte sig om, hvorfor hendes kvadratmeter pludselig var steget med 1,05. Hun har endnu ikke fået en forklaring.
Manglende grundlag gør regnskabet uigennemsigtigt
Et andet gennemgående problem ifølge beboerne er, at de ikke får et ordentligt beregningsgrundlag. Mellemregningerne er skjulte, og der følger ingen beregningsoversigt med opgørelsen, der viser, hvordan tallene er kommet frem. Det gør det i praksis umuligt for den enkelte beboer at gennemskue regnskabet – og reelt at klage over det.
Cecillie Kramer mener, at når både kvadratmeter og beregningsgrundlag ikke kan efterprøves, opstår det berettigede spørgsmål, om der er tale om overfakturering i et bevidst omfang – i værste fald et lovbrud.
Den 11. november afholdes afdelingsmøde i Kometen, hvor beboerne bl.a. vil stille bestyrelsen en række konkrete spørgsmål om varmefordelingen. Her har Cecillie Kramer et forslag med på dagsordenen. Hendes spørgsmål og forslag går, udover at hun gerne vil have svar på hvorfor kvadratmeterpriserne ikke stemmer overens, bl.a. også om man kan undersøge om der er mulighed for at skifte varmeleverandør.
Vil svare på afdelingsmødet
Redaktionen har forholdt beboernes kritik overfor både DAB Lejerbo og Ista.
DAB Lejerbo er vendt tilbage, men skriver at de har besluttet at orientere beboerne direkte på et afdelingsmøde, og ønsker derfor ikke at besvare spørgsmålene gennem avisen.
Ista er ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelse inden deadline.
red
