Kronik af John Stahlschmidt Møller, formand for Risbjerggaard Gruppen
KRONIK: Er det i orden, at en frivillig forening skal have sine arrangementer godkendt enkeltvis af en kommunal medarbejder? Det spørgsmål mener jeg, at Hvidovres politikere og borgere bør forholde sig til. For sådan oplever vi i Risbjerggaard Gruppen de rammer, vi er blevet henvist til at arbejde under.
Vi er en demokratisk organiseret forening af borgere, som frivilligt bruger tid og kræfter på at skabe kulturelle og folkeoplysende fællesskaber. Alligevel mangler vi fortsat klare rammer for selvstændigt at planlægge og udvikle vores aktiviteter. I praksis skal arrangementerne godkendes fra sag til sag af en medarbejder i Kulturhus Risbjerggaard.
Det er svært at forstå, at en forening forventes at tage ansvar for initiativerne, mobilisere frivillige og skabe fællesskaber, men samtidig skal afvente en kommunal godkendelse af hvert arrangement. Hvilket ansvar har foreningens medlemmer og valgte bestyrelse så reelt mulighed for at løfte?
Kommunen har selvfølgelig et ansvar for sine lokaler, økonomien og den praktiske drift. Der skal være styr på booking, sikkerhed, kapacitet og de vilkår, der gælder for brugen af et kulturhus. Det kan ingen være uenig i. Men vi har brug for at vide, hvad enkeltgodkendelserne omfatter. Er det de praktiske forhold, arrangementernes indhold eller begge dele? Hvilke kriterier anvendes, og hvem har vedtaget dem?
En forening bør kende sine muligheder og begrænsninger på forhånd. Så kan medlemmerne planlægge, indgå aftaler og tage ansvar inden for de fastlagte rammer. Hvis hvert initiativ kræver en ny vurdering, opstår der usikkerhed netop dér, hvor der er brug for handlekraft og langsigtet planlægning.
For os er dette spørgsmål blevet stadig mere påtrængende gennem et langstrakt forløb. Siden december 2024 har vi oplevet skiftende begrundelser for at begrænse vores aktiviteter. I februar 2026 indgav vi den formelle ansøgning om at blive godkendt som folkeoplysende forening.
Savner en samlet forklaring
Undervejs er vi blevet mødt med indvendinger om entréindtægter, vores vedtægter, kommerciel karakter og manglende kontinuitet. Vi har besvaret indvendingerne og flere gange ændret vedtægterne efter administrationens vejledning. Vores oplevelse er, at når én indvending er imødegået, kommer en ny til. Vi savner en samlet og konkret forklaring på, hvad der fortsat står i vejen, og hvordan eventuelle mangler kan afhjælpes.
Senest har administrationen fastholdt, at vi primært er en kulturel forening. I tilbagemeldingen lægges der blandt andet vægt på, at vores aktiviteter i højere grad fremstår som arrangementer for offentligheden end som medlemsbaseret folkeoplysende virksomhed. Den indvending skal naturligvis tages alvorligt. Men den kræver en konkret vurdering af, hvad deltagerne og medlemmerne faktisk gør, lærer og tager ansvar for.
Ved Fyraftenssang deltager borgerne aktivt i fællessangen med sangværterne, der udover at synge og spille oplyser om sangenes historie. Borgerne bidrager med idéer til de skiftende temaer. Vores drageprojekt forbinder praktiske færdigheder, fælles læring og samarbejde på tværs af generationer. Debatdelen af Fest i Bymidten giver borgerne mulighed for at mødes og drøfte lokale spørgsmål. Det er efter vores opfattelse aktiviteter med et tydeligt folkeoplysende indhold.
Vi arbejder desuden på Hvidovre Live med ambition om unges medindflydelse på og bag scenen og på et Grønlandsarrangement med oplysning og debat. Det er planer under udvikling, og de skal vurderes som sådanne. Men de viser, hvad vi ønsker at bygge videre på: fællesskaber, hvor mennesker deltager, bidrager og får mulighed for at udvide deres horisont.
Vi hævder ikke, at ethvert kulturarrangement automatisk er folkeoplysning. Vi beder om, at vores aktiviteter vurderes ud fra deres konkrete indhold og deltagernes rolle. Betegnelsen kulturel forening kan ikke alene besvare vores spørgsmål om det folkeoplysende arbejde.
På dialogmødet med Kultur- og Fritidsudvalget den 7. september 2026 blev det besluttet at sende sagen videre til Folkeoplysningsudvalget. Det var aftalen, at vi skulle fremsende den opdaterede ansøgning og de reviderede vedtægter senest den 29. september, så sagen kunne behandles den 8. oktober.
Vi fremsendte materialet, men sagen kom ikke på den offentliggjorte dagsorden. Den seneste tilbagemelding bekræfter selv beslutningen om at sende sagen til Folkeoplysningsudvalget. Samtidig oplyses det, at administrationen efter en ny gennemgang vil forelægge sagen for Kultur- og Fritidsudvalget med indstilling om kulturel godkendelse og afslag på folkeoplysende godkendelse.
Det rejser endnu et spørgsmål: Hvem har ændret den besluttede videre behandling, og på hvilket grundlag? Hvis der er en saglig eller kompetencemæssig forklaring, skal den frem. Vi har brug for dokumentation og en tydelig tidsplan, så forløbet kan forstås af både foreningen og offentligheden.
Ønsker sagsbehandlingen belyst
Derfor har vi udarbejdet henvendelser til borgerrådgiverne og borgmesteren. Vi ønsker sagsbehandlingen belyst og et møde med borgmesteren alene om vores klage og den manglende opfølgning på det aftalte forløb. Sagen kræver, at de politisk ansvarlige forholder sig direkte til de rammer, kommunen tilbyder frivillige borgere.
Foreningsliv bygger på, at mennesker går sammen om noget, de selv finder værdifuldt. De vælger en bestyrelse, tager ansvar og skaber aktiviteter for hinanden og deres lokalsamfund. Det engagement bør kommunen understøtte med klare regler, forståelig vejledning og en sagsbehandling, der fører til afklaring.
Når frivilliges tid igen og igen går med at besvare indvendinger og afvente godkendelser, bliver der mindre tid til det arbejde, byen har glæde af. Det er en dårlig anvendelse af borgernes engagement. Og det kan få mennesker til at opgive initiativer, som ellers kunne have skabt liv og fællesskab. Jeg håber ikke, at andre foreninger har været udsat for samme dårlige behandling? Desuden er jeg personligt dybt bekymret over, hvad vores skattepenge går til!
Mit spørgsmål til borgmesteren og Kultur- og Fritidsudvalget er derfor enkelt: Mener I, at enkeltgodkendelse af en forenings arrangementer er en rimelig og nødvendig ramme for frivilligt arbejde? Hvis svaret er ja, bør I forklare hvorfor, hvad der godkendes, og efter hvilke kriterier. Hvis svaret er nej, bør I medvirke til at ændre praksis.
Vi ønsker en lovlig og holdbar løsning med klare rammer, som gør det muligt at tage selvstændigt ansvar. Hvidovre har brug for borgere, der vil skabe noget sammen. De bør mødes med tillid og en tydelig vej frem.
