LÆSERDEBAT: En kommuneplan kan ved første øjekast ligne et teknisk dokument om byområder, rammer og bebyggelsesprocenter. Men bag de tekniske ord gemmer der sig et meget menneskeligt spørgsmål: Hvem skal have mulighed for at bo i Hvidovre i fremtiden?
Forslaget til Kommuneplan 2026 beskriver, hvordan Hvidovre skal udvikle sig frem mod 2038. Der er mange ord om byudvikling og nye boliger, men jeg savner en samlet og tydelig ambition for boliger til unge og seniorer.
I valgkampen i 2025 talte politikere på tværs af partierne om behovet for boliger til netop disse grupper. Derfor bør ambitionen også kunne aflæses i den kommuneplan, der skal sætte retningen for byens udvikling de næste mange år.
Hvidovre har blandt andet Enghøj Gymnasium, FGU og TEC. På TEC i Hvidovre ligger mange af skolens transportuddannelser, og TEC er udpeget som Danmarks klimaerhvervsskole for grøn transport. Her uddannes unge til fag, som både virksomhederne og den grønne omstilling får brug for.
Men vi halter bagefter vores egne ambitioner, hvis de unge, der vokser op eller uddanner sig her, ikke har mulighed for at finde en bolig, de kan betale. Vi kan ikke både tale om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, og samtidig planlægge en by, hvor de ikke har råd til at blive boende.
Ungdomsboliger er derfor ikke kun boligpolitik. De er også uddannelsespolitik, erhvervspolitik og en investering i Hvidovres fremtid.
Området ved Svend Aagesens Allé og Immerkær 42 er et konkret eksempel. I et forslag til kommuneplantillæg fra 2024 blev der arbejdet med mulighed for blandt andet etageboliger og ungdomsboliger i området. Placeringen tæt på Hvidovre og Rødovre Station gjorde tanken oplagt.
I Kommuneplan 2026 er ungdomsboliger imidlertid ikke længere fremhævet som en klar prioritet for området. Det rejser et rimeligt spørgsmål: Hvad blev der af den ambition?
Behovet for en tydeligere boligpolitik gælder også seniorerne. Og når jeg taler om seniorboliger, taler jeg ikke om plejeboliger. Jeg taler om almindelige, tilgængelige boliger og seniorbofællesskaber for mennesker, der fortsat lever et selvstændigt liv, men ønsker en bolig og en hverdag, der passer bedre til den næste del af livet.
Mange seniorer vil gerne flytte fra parcelhuset, eller en stor lejlighed til noget mindre, mere tilgængeligt og lettere at vedligeholde. Nogle ønsker samtidig et stærkere naboskab og mere fællesskab i hverdagen. Men de ønsker ikke nødvendigvis at forlade Hvidovre, deres netværk eller den by, hvor de har levet en stor del af deres liv.
Seniorpolitik må ikke først begynde, når et menneske får brug for pleje. Seniorboliger og seniorbofællesskaber skal give den enkelte et reelt valg om, hvordan livet som senior skal se ud – mens man stadig er rask, aktiv og selv bestemmer over sin tilværelse. Det handler om livskvalitet og frihed, ikke om visitation til pleje.
Samtidig kan flere attraktive seniorboliger skabe flyttekæder, så større boliger bliver ledige til børnefamilier. Derfor skal vi ikke stille unge, familier og seniorer op imod hinanden. En gennemtænkt boligpolitik skal skabe plads til alle livets faser.
En kommuneplan kan ikke i sig selv bygge boliger eller fastsætte huslejen. Men den kan sætte retningen og sikre, at hensynet til unge, seniorer og mennesker med almindelige indkomster ikke forsvinder, når de konkrete byggeprojekter skal forhandles.
Derfor bør ungdomsboliger, seniorboliger og seniorbofællesskaber skrives tydeligt ind som prioriteter i Kommuneplan 2026. Muligheden for ungdomsboliger ved Svend Aagesens Allé og Immerkær bør undersøges seriøst, og kommunen bør fremlægge en konkret vurdering af behovet for både ungdoms- og seniorboliger. Den bør også pege på, hvor boligerne kan placeres.
Ambitioner bliver først troværdige, når de følges af konkrete steder, mål og tidsplaner.
Forslaget til Kommuneplan 2026 er i offentlig høring frem til den 9. november. Vi har derfor stadig mulighed for at påvirke planen, før retningen for de kommende mange år bliver lagt fast.
Hvis vi mener, at man skal kunne bo i Hvidovre gennem hele livet, skal det også kunne ses i de planer, der bestemmer, hvad vi bygger – og hvem vi bygger til.
En god by er for mig ikke bare et sted, hvor der bliver bygget flere boliger. Det er et sted, hvor unge kan flytte hjemmefra uden at flytte væk, og hvor seniorer kan vælge en ny bolig og en ny hverdag uden at skulle forlade deres by.
Maria Durhuus