.

Frimurerordenen støtter Anker Fjord Hospice med donation til nye faciliteter

Frimurerordenen støtter Anker Fjord Hospice med donation til nye faciliteter

Den Danske Frimurerorden har overrakt 65.000 kroner til Anker Fjord Hospice i Hvide Sande. Donationen går til etablering af en ny hjemmebiograf på hospiceets første sal, hvor patienter og pårørende kan samles om film, foredrag og fællesoplevelser i trygge rammer.

Anker Fjord Hospice er et specialiseret hospice med plads til 12 patienter og deres familier. Formålet er at give kvalitet, nærvær og lindrende omsorg i livets sidste fase i et hjemligt og roligt miljø med udsigt over Ringkøbing Fjord. Hospicet arbejder med helhedsorienteret støtte, hvor både fysiske, psykiske og sociale behov vægtes højt for både patienter og deres nærmeste.

Den nye hjemmebiograf vil styrke det sociale og kulturelle miljø for brugere og besøgende og understøtte hospiceets mission om at gøre ventetid til levetid – et sted, hvor livet leves, så længe det er muligt.

Donationen fra Frimurerordenens støtte viser ordenens engagement i sociale formål og i at bidrage til civilsamfundets arbejde med mennesker i sårbare livssituationer. Det var Logen Concordia i Skjern der stod for donationen i samarbejde med Logen Tuta Vallis i Holstebro.

Den officielle overrækkelse af donationen fandt sted onsdag den 28. januar 2026 i forbindelse med formiddagskaffe kl. 10, hvor såvel medarbejdere som patienter var til stede. Hjjemmebiografen var i brug, og der var gjort forberedelse til kommende Europamesterskab i Håndbold.

Personer fra venstre: Lars Lundgaard Christensen og John Lindbeck fra Logen Concordia i Skjern, i midten Herdis Hansen, Hospicechef på Anker Fjord Hospice, og dernæst Kresten Skovfoged fra Logen Concordia, samt Johannes Koppetschfra Logen Tuta Vallis i Holstebro.

Om Logen Concordia

Logen Concordia ligger i Skjern og er en arbejde Sankt Johannesloge, hvilket betyder at logen optager nye brødre løbende.

Læs mere om Concordia her: Sankt Johanneslogen Concordia – Den Danske Frimurerorden

Om Logen Tuta Vallis

Tuta Vallis betyder ’Den Trygge Dal’ og er i dag er ca 150 logebrødre fra Holstebro og oplandet omkring: Struer, Thyholm, Thyborøn, Lemvig, Vinderup, Bøvling, Ulfborg med mere. Læs mere her: Sankt Johanneslogen Tuta Vallis – Den Danske Frimurerorden

Del med:
© 2026 LokaMedia