LÆSERDEBAT: Jeg skriver efter at have læst indlægget ”Tryghed på fire hjul – hvad er det?”.
Jeg er en dame på 87 år, pensionereret buschauffør med 25 års erfaring. I min tid gik vi 14 dage i HT-skole, inden vi kom på linjen alene. Gentagne gange blev det banket ind i vores hoveder, at vores ”læs er dyrere end guld” og at vi skulle passe på passagererne, som stod op samt at de rejser uden sikkerhedsseler.
Efter privatiseringen er man nu ligeglade med uddannelsen.
Jeg tog bussen fra Rødovre Centrum den 4. december 2025 til Hvidovrevej, hvor den kørte frontalt sammen med en personvogn. Jeg fløj rundt, fik hofteskade, skulderskade og hjernerystelse.
Meden jeg lå på gulvet, råbte en ældre herre til chaufføren: ”Her er tilskadekomne i bussen – ring efter hjælp!” Chaufføren svarede: ”Hvordan”… En venlig herre ringede efter hjælp som kom hurtigt.
Øjenvidnerne fortalte senere at i den lille personbil som bussen stødte frontalt sammen med, sad en far, mor og to små børn, og at buschaufføren havde siddet med mobiltelefonen medens han kørte bus.
Jeg har stadig smerter i hofte under skulderpladen og hovedpine.
Jeg var en dag i bussen og en ældre dame råbte: ”Vent lige et øjeblik, stempelautomaten virker ikke!” Chaufføren svarede: ”Gå ud, du stjæler min tid”
Hvad er det for en betjening? Hvornår tager politikerne bussen alvorligt?
Med venlig hilsen
Ritva Saarinen
