NYHED: Det er nu en kendsgerning at der bliver kampvalg om hvem der skal stå i spidsen for Socialdemokratiet som borgmesterkandidat og spidskandidat ved kommunalvalget om godt tre år.
Partiets nuværende ordfører i kommunalbestyrelsen, Anders Liltorp, har fået opbakning og genopstilles af Avedøre/Hv.Nord-afd., mens tidl. folketingsmedlem og nuværende kredsformand Maria Durhuus opstilles af Hvidovre Syd. Maria Durhuus påtog sig hvervet som kredsformand efter sin exit fra Christiansborg, og har meddelt at hun ikke har intentioner om at genopstille til folketinget.
Den noget uvante situation, tre år før et kommunalvalg – har resulteret i at man indkalder til en ekstraordinær generalforsamling søndag den 27. september kl. 13 i teatersalen i Frihedens Idrætscenter, hvor det eneste interessante punkt på dagsordenen lyder: ”Vedtagelse af proces for valg af politisk spidskandidat i Hvidovre”.
m-