.
ANNONCE

Farvel til en aktiv Avedøre-kvinde

Mindeord om Karen Margrethe Højlund
Karen Højlund

NEKROLOG: Efter et langt, spændende og aktivt liv er Karen Margrethe Højlund gået bort.
Hun nåede at blive 100 år den 16. juni i år, dette blev fejret på Krogstenshave Plejehjem på dagen.
En stor del af Karens liv har hun brugt på at være aktiv i flere foreninger både i Avedøre og Hvidovre.
Hun var en del af en gruppe forældre til børn i Avedøre Idrætsforening der startede Avedøre I. F. venner, der bl. a. arrangerede bankospil, hvor overskuddet gik til Avedøre I.F.s ungdomsmedlemmer.
Sammen med sin mand Jens var Karen i en årrække med til at drive Avedøre Idrætscenters cafeteria, dette var på et tidspunkt hvor Avedøre I. F.s håndboldafdeling var på sit højeste, så det var et stort arbejde, og det tilskud dette store arbejde gjorde havde stor betydning for foreningen.
For sit store arbejde i Avedøre Idrætsforening er Karen udnævnt til æresmedlem.
Da Karen blev alene meldte hun sig som aktiv leder i Ældre Sagen, hvor hun var med til at lede gymnastikhold, først sammen med Anker Hugger og senere sammen med Jimmie Andreasen. Her var hun aktiv ind til hun blev ramt af en blodprop i 2020.
Den sidste tid boede Karen på Plejehjemmet Krogstenshave afdeling 51, hvor et kærligt og omsorgsfuldt personale tog sig af hende, hvilket vi i familien siger dem tusind tak for.
Ære være Karens minde

Del med:
ANNONCE
Lokale nyheder fra Hvidovre
Hvidovrevej 109, 2650 Hvidovre
Tlf. 36 49 55 55
© 2026 LokaMedia