.
ANNONCE

Historisk DM/DMJ i Herning for Hvidovre Svømmeklub

Hvidovre Svømmeklub leverede et historisk DM/DMJ i Herning med masser af medaljer, klubrekorder og personlige rekorder. Over fire konkurrencedage viste holdet stor styrke både individuelt og i holdkapperne. Bland andet så vandt HVSK herrer 4/4 holdkapper på DM-junior.
Mesterskabet startede stærkt, da juniorholdet vandt guld på 4×200 meter fri og blev danske juniormestre.
Sebastian Kjellerup Olesen blev dansk juniormester på 800 meter fri. Nicole Damhøj Andersen vandt ungdomsguld på 200 meter butterfly, mens Tristan Nygaard og Emil Mandsberg tog juniorsølv. Anton Rytter Bech satte samtidig ny seniorklubrekord på 50 meter fri.
På anden dagen fortsatte succesen med flere topplaceringer. Sebastian Kjellerup Olesen blev dansk juniormester på 200 meter fri, og Emil Mandsberg tog sølv. Tristan Nygaard vandt juniorsølv på 200 meter individuel medley, mens juniorherrerne sikrede endnu et dansk juniormesterskab med guld i 4×100 meter medley. Anton Rytter Bech tog samtidig DM-bronze på 100 meter rygsvømning.
Tredje dagen blev en af de helt store for Hvidovre. Tristan Nygaard blev dansk juniormester på 400 meter individuel medley, og juniorherrerne tog endnu et mesterskab med guld på 4×100 meter medley. Juliane Sarauw Lundsgaard vandt ungdomsbronze på 50 meter brystsvømning i personlig rekord.
Sebastian Kjellerup Olesen skrev samtidig historie, da han vandt DM-guld på 1500 meter fri – Hvidovres første individuelle DM-guld på herresiden i mere end 20 år.
Anton Rytter Bech fulgte op med DM guld på 50 meter rygsvømning i ny personlig rekord og ny seniorklubrekord.
På sidste dagen sluttede Hvidovre stærkt. Sebastian Kjellerup Olesen vandt 400 meter fri i ny klubrekord og blev dermed dansk juniormester i 200, 400, 800 og 1500 meter fri.
Flysvømmerne fortsatte udviklingen med flotte personlige rekorder, hvor blandt andre August Ibsen for første gang svømmede under minuttet. Vitus Ketscher blev nummer fire kun få hundrededele fra bronzemedalje.
Tristan Nygaard sluttede mesterskabet med endnu et juniormesterskab på 200 meter rygsvømning.
DM/DMJ i Herning blev dermed et mesterskab, der vil blive husket længe i Hvidovre Svømmeklub. De mange medaljer, rekorder og stærke holdpræstationer viser, at klubben er inde i en meget positiv udvikling.
Del med:
© 2026 LokaMedia