.

60 ÅR

Peter Lassen runder et skarpt hjørne
Peter Lassen

NAVNE: Peter Lassen, tidligere fodboldchef og altmuligmand i Hvidovre Fodbold i 18 år, runder de 60 år på søndag den 4. oktober.

Sjældent har en sportschef haft en så aktiv og vidtspændende karriere som Peter Lassen. Efter de helt unge år på divisionshold i Frem, Hvidovre og AB kom han til Silkeborg IF, hvor han fik stor succes og bl.a. blev Superliga-topscorer i 1999-2000. Det førte til en professionel karriere i Belgien.

Uden skærmydsler sagde han farvel til sin hjerteklub Hvidovre IF ved indgangen til den nye sæson, med den motivering at både han og klubben skulle gå nye veje. Kort efter tiltrådte han et job som sportschef og salgs- og udviklingschef i boldklubben Frem.

Ved Peter Lassens afsked med Hvidovre IF, udtalte klubbens direktør Lennart Krimme bl.a.: Peter Lassen har været en del af Hvidovre Fodbold i flere omgange og har gennem årene varetaget et imponerende antal roller. Han har været med i både medgang og modgang – ofte som en helt central figur i hverdagen omkring div.holdet. I perioder har han nærmest fungeret som en enmandsorganisation, og klubben havde ganske enkelt ikke været, hvor den er i dag, uden Peters store indsats. Vi skylder Peter en meget stor og oprigtig tak for hans engagement, loyalitet og enorme arbejdsindsats gennem årene. For mange har Peter været synonym med klubben og førsteholdet, og hans aftryk på Hvidovre Fodbold er både tydeligt og varigt.

red

Del med: