.

Mange spændende tilbud i kirken

Sensommeren og efteråret byder på muligheder for fællesskaber og fordybelse og pauser i hverdagens travlhed
Auktion i Magistergaarden i september over “høstens afgrøder.

ARRANGEMENT: Aktivitet er ofte genvejen til fællesskab med folk du enten kender eller kommer til at kende. Og det er den direkte vej til at blive bedre til eller klogere på vigtige og nyttig ting og temaer. Her efter sommeren er der rigtig mange tilbud fra bl.a. foreninger og aftenskoler men også fra kirker landet over.

Ved Hvidovre Kirken begynder spire- og juniorkoret i august måned. Det samme gælder for babysalmesang. I begyndelsen af september er der kirkefrokost, og ugen efter Byfest i Risbjerggaard, hvor det fællesskab og den frivillighed der præger kommunen bliver fejret.

– Vi har igen spaghettigudstjeneste den tredje torsdag i måneden, hvor vi denne gang i kirken skal høre om høst og efter aftensmaden lave masser af æblemost af friske æbler. Sidst på måneden er der traditionen tro Mikkelsgudstjeneste, og bagefter er der mjød og kommenskringler. Sidste søndag i september er der høstgudstjeneste, hvor spire- og juniorkoret samt juniorkonfirmander medvirker med sang og optræden. Samme søndag er der Kreacafé – det er der også den 30. august. Vores foredragsrække begynder også i september, og vi lægger ud med “Bibelen i litteraturen” og senere i rækken bl.a. foredrag om kunstmaleren Hammershøi, lyder det fra kirken

Sidst, men ikke mindst er der hver søndag gudstjeneste kl. 10.00 med musik og sang og en prædiken om tilværelsens glæder og sorger.

Du kan holde dig orienteret om kirkens gudstjenester og de mange forskellige arrangementer og aktiviteter her i avisen, på kirkens hjemmeside, nyhedsbrev og i diverse foldere og blade.

Del med: