.
ANNONCE

HIF havde det svært

Men klarede uafgjort mod Vejle i generalprøven - Hjemmekamp mod stærke Vendsyssel på lørdag
HIF afsluttede opstarten med 1-1 mod Vejle. Næste opgave er sæsonpremieren hjemme mod Vendsyssel FF.

FODBOLD: Det blev endnu en uafgjort match, da HIF lørdag eftermiddag tog imod Vejle i sommerens sidste testkamp. Opgøret sluttede 1-1 efter en kamp, hvor gæsterne havde overtaget i store perioder.

Kampen bød samtidig på et gensyn med den tidl. HIF-keeper Filip Djukic, der var tilbage mellem stængerne efter 1½ år i henholdsvis AC Horsens og Viborg FF, uden rigtig at have slået til.
Vejle, som ligesom HIF skal spille i 1. division i den kommende sæson, sad det meste af kampen på spillet.

HIF havde svært ved at spille sig frem til chancer i den sidste tredjedel af banen. Nyerhvervelsen Donovan Bagou var tæt på, men ellers var der ikke mange muligheder før pausen.
Det var derfor fortjent, gæsterne efter 22 min. bragte sig foran. Vejle fik tilkendt et frispark på kanten af feltet, som blev sendt sikkert i nettet uden chance for Filip Djukic.

ANNONCE

Efter pausen kom Louka Prip på banen og gav HIFs offensiv mere energi. Efter knap en times spil blev Oliver Kjærgaard sendt i dybden, og alene med målmanden scorede han til 1-1, – kampens slutresultat.

Dermed afslutter HIF opstarten med en uafgjort, inden det for alvor gælder, når Vendsyssel FF gæster Pro Ventilation Arena i sæsonpremieren på lørdag. Det bliver uden tvivl en svær opgave for HIF, idet det jyske mandskab har været overbevisende i testkampene, og så sent som sidste uge slog det nyoprykkede superligahold Horsens.

ka-ma

Del med:
ANNONCE
Lokale nyheder fra Hvidovre
Hvidovrevej 109, 2650 Hvidovre
Tlf. 36 49 55 55
© 2026 LokaMedia