.
ANNONCE

Fodboldfest med store legender

Rosenhøj Boldklub markerer sit 60-års jubilæum med en stor fodboldfest på Avedøre Stadion på næste fredag den 14. august
Stefan Hansen er klar til at snøre støvlerne til jubilæumskampen.

FODBOLD: I anledning af jubilæet inviterer Rosenhøj BK til en festlig jubilæumskamp, hvor klubbens All Stars-hold, der tæller flere af dansk fodbolds største navne møder Old Boys-Landsholdet på næste fredag den 14. august.

Klubben inviterer alle fodboldinteresserede til en aften med masser af nostalgi og underholdning.
Store navne med rødder i Rosenhøj

Gennem 60 år har Rosenhøj BK været med til at forme en lang række fodboldspillere, som senere har slået deres navn fast i både Hvidovre, Superligaen og udlandet.

ANNONCE

Når Rosenhøj BK All Stars på næste fredag løber på banen mod Old Boys-Landsholdet, kan publikum blandt andre få mulighed for at gense nogle af klubbens største navne. Man kan blandt andet opleve Daniel Agger, Stefan Hansen, Danny Olsen og Martin Johansen, der alle har rødder i Rosenhøj BK – og siden har markeret sig i både dansk og international fodbold.

Stadion åbner klokken 17.30, og frem mod kampstart klokken 18.30 vil der være mulighed for at købe øl, vand, pølser og andre forfriskninger. Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke.

Billetter koster 80 kr. inklusive billetgebyr, mens unge under 18 år har gratis adgang ved fremvisning af en ”Under 18-billet”. Billetter kan købes på billetsalg.dk

red

 

Del med:
ANNONCE
Lokale nyheder fra Hvidovre
Hvidovrevej 109, 2650 Hvidovre
Tlf. 36 49 55 55
© 2026 LokaMedia