ARRANGEMENT: Traditionen tro afholdes der igen International Lungedag på Hvidovre Hospital der i år finder den sted torsdag den 24. september i Vandrehallen (etage 1) ud for Center E kl. 12-14.45.
Alle er velkomne til at få målt sin lungefunktion samt få foretaget kuliltemåling, og der vil være mulighed for vejledning fra personale i Lungeklinikkerne om ernæring når man er lungesyg, inhalationsteknik og inhalationsmedicin – tag gerne din inhalator med samt om lungesygdom – ”Livet med KOL”
Desuden vil det være muligt at få vejledning af en fysioterapeut om følgende emner: træning til dig der er lungesyg, hvorfor er træning vigtig og korrekt brug af PEP-fløjte.
Man kan benytte indgang Øst, Kettegård Allé 30 og tage trappen eller elevatoren en etage op og gå ad gangen til Center E.
Benytter du Hvidovre Hospitals hovedindgang, skal du følge skiltene mod Center E og derefter tage trappen eller elevator op til etage 1 (Vandrehallen).
Bus 1A, 11, 22 og 200S standser både ved Indgang Øst og hovedindgangen. Der er tre-timers parkeringspladser i parkeringskælderen.