ARRANGEMENT: Der er fornemt besøg ved fællesmødet hos pensionistforeningen Nordlyset i ”Huset” på Plovheldvej 2, på mandag den 17. august kl. 12.30.
Gæsten er en afrikansk prinsesse Zama Zulu, der havde sin barndom i det gamle Zululand, der i dag er en delvis selvstyrende del af Sydafrika. Han er efterkommer efter et kongerige og en kongefamilie, der stadig regnes som symbolet på nationens kultur og identitet.
Zama Zulu, der taler dansk, vil berette om et barns liv i en kongefamilie omgivet af tjenere, barnepiger og sikkerhedsvagter. Som 9 årig måtte kongefamilien af sikkerhedsgrunde evakueres, familien blev skilt ad og hun fik ikke at vide, hvor hun skulle hen i verden.
Det blev altså til Danmark, hvor hun nu har levet det meste af tiden. Men kontakten til Zululand har hun opretholdt, bl.a. i kraft af velgørenhedsarbejde.
m