ARRANGEMENT: Nu kan du høre om Kaptajn Skumskægs vilde eventyr på de 13. verdenshave, når Lars Thiesgaard læser højt og Sofie Lind Mesterton live-tegner på Avedøre Bibliotek og Kulturhus lørdag den 26. september.
Her skal I nemlig møde den lille temperamentsfulde sørøverkaptajn, Skumskæg og hendes skøre piratbesætning. Lars Thiesgaard er skuespiller og lyden af dansk tegnefilm. Han har lagt stemme til intet mindre end 700 roller, heriblandt Pumba, Grisling og Scooby Doo. Sofie Lind Mesterton er illustrator og har tegnet sig igennem mange forskellige stilarter og har blandt andet illustreret kendte børnebøger som ”Kaptajn Skumskæg” og de populære ”Mig & Mille”-bøger.
Arrangementet er egnet fra 5 år og frem og foregår lørdag den 26. september kl. 11-12 på Avedøre Bibliotek og Kulturhus. Billetten kan købes på hvidovrebib.dk eller på bibliotekerne i Hvidovre og koster 40 kr. inkl. gebyr.