TRIATHLON: Solen bagte, publikum jublede, og atleterne ydede deres absolut bedste. Weekendens sportsevent ved Hvidovre havn blev en uforglemmelig succes, hvor rammerne var perfekte, og stemningen var i absolut topklasse.
Lokale helte dominerede podiepladserne
Det flotte triatlonstævne tiltrak deltagere fra hele landet, men det var de lokale ansigter, der løb med den største hæder. Efter en hård svømmetur, en hæsblæsende cykelrute og et intenst afsluttende løb, kunne de lokale klubber fejre stor triumf.
I flotte rammer med Hvidovre havn som platform, blev der cyklet på Avedøre Holme og løbet på bjerget.
Podiepladserne i både herre- og dameklassen blev domineret af lokale atleter og stærke heppekor bar deltagerne over målstregen.

Kæmpe succes for børnenes forhindringsløb
Sideløbende med det officielle triatlonstævne fandt dagens helt store smittebærere af ren glæde sted: forhindringsløbet for børn. Det blev en overvældende succes, hvor både mod, motorik og det brede smil blev sat på prøve. Med tæt på max kapacitet af tilmeldte børn i alderen 3-9 år, skulle børnene passerer forhindringer som kravle under net, løbe slalom og passer vandbassin – i alt 5 runder og for hver runde var belønningen et farvet armbånd.
Hver og en af de seje deltagere fik en velfortjent medalje om halsen og nød sponseret frugt og vand fra de lokale Rema1000.
Stævnet viste endnu en gang, hvordan elitesport og breddeaktiviteter for hele familien kan smelte sammen og skabe en fantastisk lokal idrætsdag. Arrangørerne har allerede meldt ud, at succesen gentages næste år. Lørdag den 7. august.
Formanden udtaler samtidig, at netop et stævne som Kalvebod tri der favner så bredt er med til at vise omverdenen mangfoldigheden i triatlon sporten, som er meget mere end blot ironman distancen – Hvidovre Triathlon har tilbud til alle fra 14 år og optager i dette efterår nye medlemmer [http://www.hvtri,.dk]www.hvtri,.dk
Medaljer til lokale
To atleter fra Hvidovre Triathlon Club tog sig af et par podie pladser ved stævnet med flere end 425 deltagere.
Silas Leth-Andersen – fra ungdomsafdelingen – blandede sig med seniorerne og blev nummer to på den korte distance – 400m svøm, 12 km cykling og 3 km løb. I øvrigt tog ungdomsatleterne sig af de efterfølgende pladser – et godt bevis på at med træning kommer resultaterne.
Amalie Mortensen blev i seniorklassen en klar vinder af den ¼ jernmanddistance – 1000 m svøm, 42 km cykling og 10.5 km løb.