AKTUEL DEBAT: Forvaltningen på Hvidovre Rådhus piller igen ved kommunens kulturarv.
Birger Mosholt. Foto af Mikkel Carlsen.
Den Beboerstyrede Byggeplads ”Regnbuen” åbnede den 1. juni 1984 efter at en stor forældregruppe havde organiseret sig, og skabt rammerne for det, der meget hurtigt blev en de mest populære institutioner i kommunen.
Den store villa på Avedøre Tværvej 5, med en kæmpe frugtplantage, har været et frirum og vækstplads for tusindvis af børn igennem de 42 år ”Regnbuen” har eksisteret.
Med mange forskellige slags dyr, høns, kaniner, fuglevolliere, og heste, et langhus med bålplads og ikke mindst masser af plads til fri leg, blev Regnbuen også et populært udflugtsmål for de omkringliggende institutioner og skoler.
Kreativitet, fantasi, kærlighed, og fælles ansvarlighed til denne unikke oase har i 42 år været drivkraften
Direktørens ”undskyldning”
Men nu har Den Kommunale Forvaltning en plan om at overtage styringen. Man har fundet en “undskyldning”, der skal danne grundlaget for at 42 års borgerdrevet selvejerskab, skal skiftes ud med central kommunal styring.
Forklaringen er et kærlighedsforhold mellem institutionens leder og en ansat.
Kommunens direktør for området, Tine Larting, udtaler “kommunen følger blot forvaltningsloven i sagen”.
Natalie Videbæk Munkholm, professor i privatret på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet udtaler: “Regler må ikke være vigtigere end et konkret skøn” og “det behøver ikke at være et problem at være i forhold med en ansat”.
Som det fremgår af de oplysninger, der er offentliggjort, har den konstituerede leder og den ansatte været kolleger i mere end 20 år, og har dannet par i mange af disse år.
Sagen har tirsdag den 23. juni været på det lukkede KB møde, hvor man overlod beslutningen til Forvaltningen. Ingen fra kommunen ønsker konkret at udtale sig om sagen, hvilket forklares med at den indeholder personfølsomme oplysninger,
Kæmp for selvstændighed
Jeg opfordrer hermed alle, der har og har haft glæden af Regnbuens 42 års mangfoldighed af fri leg og borgerstyring, til at kæmpe for Regnbuens fortsatte selvstændighed.
Hvis kommunen, forvaltningen og politikerne ikke vil udtale sig om personfølsomme oplysninger, må de som mindste krav redegøre for hvorfor og hvordan de tænker at Den Beboerstyrede Byggeplads Regnbuen, har brug for central kommunal styring, og hvad det vil betyde for institutionens fremtid.
Jeg kunne godt tænke mig, at offentligheden fik indsigt i det retslige grundlag for kommunens vurdering. Hvad står der konkret i driftsoverenskomsten mellem Regnbuen og Hvidovre Kommune? Er den selvejende institution omfattet af kommunens personalepolitik, eller er der aftalt særlige regler? Når kommunen henviser til forvaltningsloven, ville det være værdifuldt, hvis man samtidig redegjorde for, hvordan loven konkret fører til den løsning, man har valgt.
Jeg kan efter nærmere research ikke finde de paragraffer i forvaltningsloven, som Direktør Tine Larting, udtaler “man blot følger”.
Sagen rækker efter min opfattelse ud over den konkrete personalesag. Den handler også om, hvilken rolle Hvidovres selvejende institutioner skal have i fremtiden. Derfor kunne det være værdifuldt, hvis kommunens politiske partier gav deres syn på nogle mere principielle spørgsmål:
Hvilken selvbestemmelse skal selvejende institutioner have?
Hvornår bør en kommune gribe ind i en selvejende institutions ledelse?
Hvordan sikrer man lovmedholdelighed og respekt for den lokale bestyrelses ansvar?
Birger Mosholt
Leder af Den Beboerstyrede Byggeplads Regnbuen fra1984-1989
