NYHEDER: Borgmestrene i Køge Bugt Alliancen, der består af syv kommuner, har reageret kraftigt på Hvidovre Kommunes planer om landindvinding i Køge Bugt. Alliancen, der repræsenterer kommuner som Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Roskilde, har nu kontaktet regeringen for at drøfte de miljømæssige konsekvenser af projektet. Projektet, der skal beskytte mod stormfloder og skabe nye erhvervsarealer, har vakt stor bekymring blandt alliancens medlemmer.
Køge Bugt er allerede hårdt presset af forurening, iltsvind og en markant tilbagegang i biodiversiteten. Alliancen frygter, at landindvindingen ved Avedøre Holme vil forværre situationen og skade det sårbare havmiljø.
– Vi har fuld forståelse for, at Hvidovre vil beskytte borgere og infrastruktur mod stormfloder. Men det må ikke ske på bekostning af bugtens ålegræsenge og fiskeliv. Køge Bugt er allerede under pres, og vi skal passe på den natur, vi har tilbage, udtaler Maja Højgaard, borgmester i Brøndby Kommune, på vegne af alliancen.
Borgmestrene understreger, at der findes andre måder at beskytte området mod stormfloder på.
Alliancen har desuden anmodet om et møde med miljøminister Maria Reumert Gjerding og erhvervsminister Martin Lidegaard for at drøfte deres bekymringer. Køge Bugt er for nylig blevet en del af Marin Naturnationalpark Øresund, hvilket understreger behovet for at bevare og beskytte området.
Ingen beslutning endnu
Borgmester Anders Wolf Frisdahl Andresen understreger, at der endnu ikke er truffet en beslutning om et konkret byggeprojekt med landindvinding. Kommunalbestyrelsen har derimod besluttet at igangsætte en forundersøgelse, der skal afdække, om landindvinding kan indgå i stormflodssikringen af hovedstaden og bidrage økonomisk til projektet.
– Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at der IKKE er truffet en beslutning i Kommunalbestyrelsen om et konkret byggeprojekt med landindvinding i Køge Bugt. Dét, vi har besluttet, er, at der skal laves en forundersøgelse, som skal afdække, om landindvinding kan indgå i stormflodssikring af hovedstaden. Vi vil gerne have undersøgt, om landindvinding kan bidrage økonomisk til stormflodssikringen. Det er vigtigt, fordi vi ikke kan efterlade en ubetalt milliardregning for stormflodssikring af hovedstaden hos borgerne og virksomhederne i Hvidovre. Og samtidig er vi optaget af havmiljøet i Køge Bugt, siger Anders Wolf Frisdahl Andresen.
Borgmesteren pointerer, at havmiljøet og naturen ikke må forringes, og at økonomien skal være forsvarlig. Han forklarer, at kvælstof fra landbrug og udledning fra kloaker langs Køge Bugt allerede kvæler livet i havet, og at kommunen ønsker at analysere, hvilken påvirkning en eventuel landindvinding kan have på natur og miljø.
– Det er en forudsætning for os, at havmiljøet og naturen ikke må blive forringet, og at økonomien er forsvarlig. Hvis det ikke kan dokumenteres, vil vi ikke arbejde videre med idéen, siger borgmesteren.
Dialog med ministrene
Selvom Hvidovre Kommune ikke er inviteret til det møde, som Køge Bugt Alliancen har anmodet om med miljøministeren og erhvervsministeren, udtrykker borgmesteren villighed til at deltage:
– Vi er ikke inviteret med af kommunerne, men deltager da meget gerne. Vi indgår gerne i en dialog med alle, der er optaget af at få kortlagt og undersøgt, hvad der er muligt eller ikke muligt i Køge Bugt, så vi kan passe på vores havmiljø. Vi har jo netop besluttet, at der skal være en følgegruppe, hvor Køge Bugt Alliancens kommuner og relevante naturorganisationer kan følge arbejdet tæt, komme med input, siger Anders Wolf Frisdahl Andresen.
Hvorfor landindvinding?
Køge Bugt Alliancen peger på, at der findes alternative løsninger til stormflodssikring, såsom diger på land. Borgmesteren forklarer dog, at Hvidovre Kommune ikke udelukkende fokuserer på landindvinding:
– Vi fokuserer ikke kun på landindvinding. Vi arbejder med flere modeller og løsninger samtidig, når vi taler om stormflodssikring. Det handler ikke om enten-eller, men om at få flere løsninger til at spille sammen, så der også kan skabes merværdi i form af mere natur, rekreative muligheder og arealer, som kan bruges til en positiv udvikling af hovedstadsområdet, siger borgmesteren.
Han understreger, at stormflodssikringen er det primære fokus, og at kommunen ønsker sine naboer held og lykke med at etablere og tiltrække virksomheder på de eksisterende ledige arealer.
Forundersøgelsen, der finansieres af Hvidovre Kommune og udføres af Sund & Bælt, går i gang i 2026. I første fase skal det undersøges, om landindvinding er teknisk mulig som en del af stormflodssikringen, og om der vil være en økonomisk effekt af det.
– Hvis det ikke er tilfældet, så stopper undersøgelsen dér, forklarer borgmesteren.
Hvis resultatet er positivt, går Sund & Bælt videre med en analyse af påvirkningen af natur og miljø. Hvis denne analyse viser, at landindvindingen vil skade natur og havmiljø, stopper kommunen arbejdet med idéen.
Hvis foranalysen viser, at landindvindingen er realistisk og økonomisk bæredygtig, og at den ikke skader naturen, vil den indgå i Sund & Bælts miljøkonsekvensvurdering af den samlede stormflodssikring omkring København.
Forundersøgelsen forventes afsluttet senest i 2028. Hvis projektet godkendes, vil det indgå i den samlede stormflodssikring, der forventes at koste ca. 13 mia. kr. fra Hvidovre til Nordhavn..
Borgmesteren understreger, at finansieringen af stormflodssikringen endnu ikke er afklaret. Ifølge nuværende lovgivning ville det være grundejerne, herunder virksomheder, borgere og kommuner, der skulle betale. Kommunen arbejder dog på at ændre dette i retning af en mere retfærdig model, hvor staten og store infrastruktur- og forsyningsselskaber løfter en større del af regningen.
– Borgere og erhvervsliv i Hvidovre og de andre kommuner skal kunne stole på, at der ikke havner en milliardregning hos dem. Det er også en grund til, at det vil være godt, hvis landindvindingen viser sig at kunne bidrage økonomisk til projektet, pointerer borgmesteren.
red
