NYHEDER: Da beboerne onsdag aften den 11. november ankom til afdelingsmødet i Kometen og skulle hente deres stemmesedler, fik de udleveret et brev fra bestyrelsen og DAB-Lejerbo. Ikke et hvilket som helst brev: Det indeholdt skriftlige svar på de fire konkrete spørgsmål, som beboeren Cecillie Kramer havde stillet i sit indkomne forslag på dagsordenen – spørgsmål, som ellers først skulle være besvaret mundtligt på mødet.
– Jeg gjorde store øjne. Mine spørgsmål var allerede besvaret på forhånd, siger Cecillie Kramer.
Spørgsmålene handlede om de varmeefterregninger, der i den senere tid har skabt røre i afdelingen: om det manglende gennemskuelige regnskab, jf. almenlejelovens § 53, om kvadratmeternes pludselige stigning i fordelingsnøglen uden varsling, om målere, der tæller dobbelt – også om sommeren – og om haneandele, der bliver fordoblet ud fra antal rum og forbrug.
”Mystiske” kvadratmeter forklaret – eller blot understreget?
I det udleverede brev forklarer bestyrelsen og DAB-Lejerbo, at forskellen i kvadratmeter skyldes to forskellige måder at opgøre boligens areal på: dels BBR-arealet, dels det oprindelige bruttoetageareal, som ifølge almenlejelovens § 54 kan anvendes til at fordele varmeudgifterne.
Men forklaringen holder ikke hos Cecillie Kramer:
– Der fremgår stadig ingen ændret kvadratmeter i BBR-registret, og for mit vedkommende har arealet ikke ændret sig, siden jeg modtog mit lejebrev. I brevet påstås det, at begge arealer var oplyst i kontrakter før september 2022 – men det oprindelige bruttoetageareal fremgår slet ikke af mit lejebrev. Et større areal, der hverken fremgår af det juridiske lejebrev eller af BBR, kan ikke pludselig danne grundlag for min opkrævning uden dokumentation. At DAB blot uploader en ny kontrakt i deres interne portal, løser ikke den juridiske mangel, siger hun.
Beregningsgrundlaget er aldrig købt
Sagen om varmeopgørelserne har fået en ny og afgørende detalje. Cecillie Kramer har talt med en medarbejder hos Ista, der oplyste, at hvis beboerne skal se de rå data bag tallene i varmeopgørelsen, skal DAB-Lejerbo tilkøbe dem som en særskilt ydelse.
– Det oplyser Ista-medarbejderen, at de ikke har gjort. De forholder sig udelukkende til en standardopgørelse uden et specifikt beregningsgrundlag. Dermed tilsidesætter DAB-Lejerbo deres oplysnings- og dokumentationspligt i forhold til et beregningsgrundlag, som vi beboere har et lovkrav på at få udleveret, siger Cecillie Kramer.
Hun undrer sig også over, at flere medarbejdere fra DAB under afdelingsmødet sad med netop de beregningsgrundlag – de rå data – som beboerne aldrig har fået udleveret, og som de derfor ikke har kunnet kontrollere eller efterregne.
I brevet fra bestyrelsen og DAB-Lejerbo hedder det, at Istas forbrugsregnskab ”overholder gældende lovgivning”, men samtidig, at haneandel-beregningen fremgår af varmeregnskabet ”uden en nærmere specifikation”. Og på spørgsmålet om målere, der tæller dobbelt, anerkender brevet, at måleren kan registrere forbrug, selv om radiatoren er slukket – om end ”normalt begrænset”.
Ingen svar fra kommunalbestyrelsen siden juni
Cecillie Kramer tog den 24. juni kontakt til kommunalbestyrelsen over varmeopgørelserne. Siden da har hun intet hørt.
– Det er den 13. november i dag. Jeg vil på det kraftigste opfordre kommunalbestyrelsen til at handle på sin tilsynspligt og undersøge forholdene i Bredalsparken – herunder om hvile-i-sig-selv-princippet overholdes, og om der ligger brud på reglerne bag de uigennemsigtige opgørelser, siger hun.
Ejendomskontoret sendes til urafstemning
Punkt 5A på dagsordenen handlede om det nye fælles ejendomskontor for de to afdelinger. Her udtrykte flere deltagere efter mødet glæde over, at der indgående blev forklaret omstændighederne omkring ejendomskontoret, bl.a. de kommunale krav, der gør projektet dyrere… Forslaget er nu sat til urafstemning for beboerne i Bredalsparken.
Bliver projektet godkendt, kommer huslejestigningen til at ligge på 1,66 procent i Bredalsparken, mens den i Grenhusene bliver 1,25 procent.
Byggeriet finansieres med en låneoptagelse på ca. 25,5 mio. kr. med en årlig låneydelse på ca. 1,9 mio. kr.
Huslejestigningen effektueres dog først i begge afdelinger, når byggeriet er afleveret – det forventes færdigt i 2028/2029.
Før det nye ejendomskontor kan realiseres, skal selskabsbestyrelsen for Hvidovre Almennyttige Boligselskab og Hvidovre Kommune godkende projektet, finansieringen og huslejestigningen. Derefter færdigprojekteres projektet og sendes i udbud.
red