.

Miljøfolkets talerstol

BIOfolkemødet 2026:
SØREN ESPERSEN er med i Det spiselige Hvidovre og ophavsmanden til Fælleshaven på Risbjerggaard som han viste frem i dagens anledning.

EFTEROMTALE: BIOfolkemødet blev afholdt for tredje år i træk med støtte fra Det Grønne Råd. Denne gang som en del af den store bymidtefest ”Hvidovre fejrer fællesskabet”.

Årets hovedtaler Sune Agersnap fra Tænketanken HAV var indkaldt for at tale om ”elefanten i rummer”: Hvidovre Kommunes planer om landvinding for at skabe et industri-
område ud i Køge Bugt med forurenet byggejord. Agersnaps pointe var:

– Allerførst bør der udarbejdes en økosystembaseret havplan for Køge Bugt. Det er det modsatte af hvad Hvidovre er i gang med…

De grønne taler

JØRGEN LETH og BRIAN KØSTER talte om ”Bæredygtigt byggeri”. Hvordan vi bevarer, tænker nyt og bygger mere bæredygtigt.

Temaet ”Det blå Hvidovre” handlede om havet og kystsikring, som kan antage mange former. De andre emner var ”Grønne nabofællesskaber”, ”Vilde havevandringer”, ”Bæredygtigt byggeri” og ”Grønt Avedøre”. Sidstnævnte tog oldermand fra Avedøre Landsby, Jonni Andersen, sig af med et indlæg om Avedøre Energifællesskab, som er noget unikt.

Del med: