NYHEDER: Borgmestrene i Køge Bugt Alliancen har taget skarpt afsæt mod Hvidovre Kommunes planer om landindvinding i Køge Bugt. Alliancen, der består af syv kommuner, har nu kontaktet regeringen for at drøfte bekymringer om de miljømæssige konsekvenser.
Bekymring for natur og biodiversitet
Hvidovre Kommune besluttede sidste måned at gennemføre en forundersøgelse af et landindvindings- og stormflodssikringsprojekt ved Avedøre Holme. Projektet skal både beskytte mod stormfloder og skabe nye erhvervsarealer. Men borgmestrene i alliancen frygter, at planerne vil skade det sårbare havmiljø i Køge Bugt, der allerede er hårdt presset af forurening, iltsvind og tilbagegang i biodiversiteten.
– Vi har fuld forståelse for, at Hvidovre vil beskytte borgere og infrastruktur mod stormfloder. Men det må ikke ske på bekostning af bugtens ålegræsenge og fiskeliv. Køge Bugt er allerede under pres, og vi skal passe på den natur, vi har tilbage,” udtaler Maja Højgaard, borgmester i Brøndby Kommune, på vegne af alliancen.
Alternative løsninger på bordet
Borgmestrene understreger, at der findes andre måder at beskytte området mod stormfloder på.
– Selvfølgelig skal Hvidovre beskytte sig mod oversvømmelser. Men det kræver ikke nødvendigvis, at man bygger nyt land ude i bugten. Der findes andre løsninger, såsom diger på land, der kan beskytte både mennesker og havmiljø,” siger Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk Kommune.
Alliancen peger desuden på, at der allerede findes omkring 350 hektar ledig erhvervsjord langs Køge Bugt, hvilket gør behovet for landindvinding mindre presserende.
Møde med ministrene
I et brev til miljøminister Maria Reumert Gjerding og erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard anmoder borgmestrene om et møde for at drøfte deres bekymringer. Køge Bugt er for nylig blevet en del af Marin Naturnationalpark Øresund, hvilket understreger behovet for at bevare og beskytte området.
red