NYHEDER: Hen over sommeren og i øjeblikket har borgere observeret unge drenge, der i grupper kører rundt på Hvidovres veje på el-løbehjul og elcykler med “vanvittigt høj fart”. Observationerne har fået flere til at reagere på de sociale medier, hvor der blandt andet lyder kritiske røster om manglende respekt for trafikken, andre trafikanter og – ikke mindst – de unges egen sikkerhed.
“De kører fuldstændig sindssygt, uden respekt for dem selv eller andre,” skriver en borger, mens en anden spørger: “Hvor er forældrene henne? Hvordan kan børn købe disse køretøjer uden forældrenes viden? Hvornår går det galt, og nogen kommer alvorligt til skade?” Flere opfordrer endda Københavns Vestegns Politi til at sætte ind mod fænomenet, inden det går galt.
Unge i 00’erne er særligt udsatte
Bekymringen i Hvidovre er ikke isoleret. Er du født i 00’erne, er risikoen for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke markant højere end for gennemsnitsbefolkningen, viser tal fra Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden. Ifølge Vejdirektoratet var der i 2025 15 % flere dræbte og tilskadekomne unge mellem 15 og 17 år sammenlignet med de foregående år. Stigningen skyldes hovedsageligt flere tilskadekomne cyklister og knallert 30-førere. Både de 15-17-årige og de 18-24-årige er overrepræsenterede i ulykkesstatistikken i forhold til deres andel af befolkningen.
Stigende ulykker blandt bløde trafikanter
Bekymringen i Hvidovre spejler en landsdækkende tendens. Ifølge nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som forsikringsselskabet If har analyseret, er antallet af fodgængere og cyklister, der ender på skadestuen efter trafikulykker, steget med 18 % i Region Hovedstaden fra 2023 til 2025. På landsplan er stigningen på 11,5 %.
Fodgængere: Ulykker steget fra 1.240 (2023) til 1.550 (2025) – en stigning på 25 %.
Cyklister: Ulykker steget fra 6.900 (2023) til 8.045 (2025) – en stigning på 17 %.
– Det er bekymrende, at flere bløde trafikanter kommer til skade. Trafikken i hovedstadsområdet er blevet mere kompleks med flere trafikanter og nyere transportmidler som elcykler, el-løbehjul og ladcykler. Det giver både mere trængsel og højere fart, hvilket kan øge risikoen for ulykker, forklarer Andreas Grønbæk, chef for personskade i If.
Undervisning og personlige historier som løsning
For at knække kurven og reducere antallet af ulykker blandt unge, peger Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden på to centrale løsninger: mere færdselsundervisning og stærke personlige fortællinger, der sætter sig fast hos de unge. Under initiativer som Sikker Trafik LIVE sender organisationen årligt alvorligt tilskadekomne eller pårørende til trafikdræbte ud på skoler og ungdomsuddannelser for at fortælle, hvordan risikabel adfærd i trafikken kan få alvorlige konsekvenser – både for den enkelte og for familie og venner.
I sidste skoleår fik ca. 26.000 elever på 773 folke-, fri- og privatskoler besøg af en foredragsholder, der selv er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke.
– De personlige foredrag går under huden og får flere unge til at tænke over deres egen adfærd i trafikken, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik. – Vi har stadig en udfordring med unge, der tager risici i trafikken og kører for stærkt, uden hjelm eller påvirkede, uden at tænke over konsekvenserne. Alt for ofte ender det desværre med alvorlige ulykker, der kunne have været undgået.
Evalueringer viser, at når eleverne får undervisning i trafiksikkerhed kombineret med personlige fortællinger, ændrer det deres holdning og adfærd.
– Mange unge føler sig nærmest udødelige, men når de hører, hvordan en ulykke også rammer familien og vennerne hårdt, så gør det indtryk, forklarer Helle Nielsen, uddelingschef i GF Fonden. – Vi prøver både at påvirke det enkelte individ og gruppen, så de får mod til at sige fra over for deres venner.
Typiske skader og alvorlige konsekvenser
If oplyser, at hovedskader er blandt de mest almindelige blandt cyklister, og en hjernerystelse kan have livslange konsekvenser. Blandt fodgængere ser man oftest skader på ankel, fod, underarm, albue og hovedet.
– En hovedskade kan i værste fald føre til hjernerystelse med både fysiske og psykiske følger. I nogle tilfælde må den skaderamte leve med konsekvenserne resten af livet, advarer Andreas Grønbæk.
Konkrete råd til at mindske risikoen
If og Rådet for Sikker Trafik giver følgende råd:
Brug cykelhjelm – Kun 47 % af cyklisterne i København bruger konsekvent hjelm.
Hold god afstand – Især på elcykler og el-løbehjul, hvor farten er højere.
Overhold færdselsreglerne – Respekt for rødt lys, fodgængerovergange og fartgrænser.
Brug lys og reflekser – Både som cyklist og fodgænger.
Lad telefonen være – Undgå distraktioner i trafikken.
Tjek dit køretøj – Ulovlige elcykler og el-løbehjul kan nægte forsikringsdækning ved ulykker.
“Forældre må tage ansvar”
Flere Hvidovre-borgere understreger, at forældre har et ansvar for at sikre, at deres børn kører lovligt og forsvarligt. En borger skriver:
“Det handler ikke om at stikke andre, men om at passe på de unge, hvor frontalklappen ikke er færdigudviklet, og de ikke kan gennemskue konsekvenserne.”
Mange opfordrer også Københavns Vestegns Politi til at øge bevogtningen af de unges kørsel, inden det ender med alvorlige ulykker.
Fakta: Regler for el-løbehjul og elcykler
El-løbehjul: Maksimal hastighed 20 km/t (lovligt) eller 25 km/t (ulovligt uden typegodkendelse).
Elcykler: Maksimal hastighed 25 km/t (lovligt) – højere hastigheder kræver knallertkørekort.
Aldersgrænse: 15 år for el-løbehjul, 15 år for elcykler (hvis motoren yder mere end 250W).
Hjelmpligt: Ja for el-løbehjul under 18 år, anbefalet for alle. Siden den 1. januar 2022 har det været et lovkrav for alle, uanset alder, at bruge hjelm på motoriserede løbehjul og små motoriserede køretøjer. Hvis du kører uden hjelm, risikerer du en bøde på 1.500 kr.
red
