NYHEDER: Sønderjysk kaffebord, rådgivning og god musik. Det er ingredienserne når Dybenskærhave slår dørene op for Huskekage på tirsdag den 15. september kl. 13 – 15.
Anledningen er desværre trist, 500.000 danskere lever med demens inde på livet, som patient eller pårørende. Sygdommen påvirker flere og flere. For at skabe nødvendig fokus på sygdommen, har Alzheimer foreningen opfordret til, at man markerer at uge 38 er international Alzheimer uge.
Dybenskærhaves mesterbager Demet har smøget ærmerne op og gør klar til det vildeste Sønderjyske kaffebord, der kræver mindst syv forskellige kager. Kage og kaffe kan købes for 20 kr. der går ubeskåret til Alzheimer foreningens arbejde.
Plejehjemmets dygtige demensvejledere vil sammen med vores demensansvarlige afdelingsleder Jeanette Størner være klar fra kl.13-14 til at svare på spørgsmål om sygdommen og fortælle om vores tilgang til mennesker med demens på plejehjemmet.
Kl. 14 kommer musiker Jens Jepsen og underholder. Jens spiller sange fra glemmebogen, publikum helt sikkert godt kan huske. Musikeren har mere end tyve års erfaring med at spille og skrive musik, i de senere år har han haft fokus på at spille for sårbare grupper. Jens er en hyppig gæst på Dybenskærhave.
– Vel mødt på Dybenskærhave på Byvej 201, lyder det fra plejehjemmet.
FAKTA:
Huskekage dag på Dybenskærhave
Den 15.9.26 Kl. 13-15
Sønderjysk Kaffebord – Kage og kaffe for 20 kr. pengene går ubeskåret til Alzheimer foreningen.
Kl. 13 Svar på spørgsmål m.m. om demens ved Dybenskærhaves demensvejledere og demensansvarlig afdelingsleder Jeanette Størner
Kl.14 Underholdning ved musiker Jens Jepsen
Dybenskærhave Plejehjem, Byvej 201, 2650 Hvidovre