NYHEDER: Fra på mandag den 20. juli til og med fredag den 24. juli (uge 30) holder Hvidovre Kommunes pladsanvisning sommerpause. Det betyder, at du i denne periode ikke kan foretage opskrivninger eller udmeldelser digitalt. Fra uge 31 åbner pladsanvisningen igen til de sædvanlige tider.
Hvornår kan du skrive dit barn op?
Hvis du ønsker at skrive dit barn op til en daginstitution eller dagpleje, skal du bruge den digitale pladsanvisning. Du kan tidligst komme på ventelisten, når dit barn er 3 måneder gammelt. Du kan dog godt opskrive barnet før, men det træder først ind på ventelisten, når det fylder 3 måneder.
Udmeldelse skal ske digitalt
Husk, at du ikke kan opsige pladser i daginstitution, SFO eller klub ved at sende en mail til Pladsanvisningen. Ønsker du at opsige en plads, skal du logge ind på den digitale pladsanvisning og foretage udmeldelsen der.
Du kan læse mere om, hvordan du skriver dit barn op, og finde links til den digitale pladsanvisning på Hvidovre Kommunes hjemmeside under “Skriv dit barn op til daginstitution eller dagpleje”.
red